Del på Facebook   Print siden  

Længere tids efterforskning af nordjyske indbrud kulminerede i nat

Aalborg
Fredag 12. april 2024 kl. 11:00

Længere tids efterforskning af nordjyske indbrud kulminerede i nat
Foto: Niclas Jessen


Nordjyllands Politi skred i nat, den 12. april 2024, til anholdelse af to mænd, som politiet mistænker for at stå flere tilfælde af indbrudskriminalitet begået forskellige steder i politikredsen i løbet af de sidste måneder.

Det oplyser lederen af Berigelse Nordjylland, politikommissær Ulf Munch Sørensen.

Han fortæller videre, at det var i nat, kl. 04.16, at betjente i en koordineret politiaktion skred til anholdelse af de to mistænkte mænd.

Aktionen skete i et sommerhusområde i Øster Hurup, hvor de pågældende personer havde indlogeret sig i sommerhus.

Kulmination af længere tids efterforskning
Der er tale om en anholdelse af to litauiske mænd på henholdsvis 36 og 44 år – som politiet betegner som en del af en omrejsende kriminel gruppering.

Og nattens anholdelsesforretning var en udløber af et længere efterforskningsforløb. I forbindelse med dette omfattende arbejde havde politiet efterforsket i en længere række af indbrudssager, hvor der har været begået indbrud i beboelse flere steder i Nordjylland, nemlig i Gistrup, Klarup, Storvorde, Mou og Hadsund.

Tyvekosterne har typisk været smykker samt kontanter.

Nordjyllands Politi har foreløbig sigtet mændene for i alt 6 tilfælde af indbrud.

”Men det er vores helt klare formodning,” pointerer politikommissær Ulf Munch Sørensen, ”at der kommer en del flere forhold til, når vi får efterforsket videre i sagen.”

Borgerne bidrog
Ulf Munch Sørensen retter desuden en tak til nordjyderne for deres hjælp – borgernes engagement i sagen har nemlig været medvirkende til, at politiets efterforskere opnåede et gennembrud i efterforskningsarbejdet.

”Vi er ofte afhængige af tip og informationer fra offentligheden. Det har vi også modtaget i den her sag. Og dem er vi glade for. Derfor vil jeg gerne sige en stor tak til nordjyderne. Deres oplysninger har været en medvirkende faktor til, at vi har kunnet skride til anholdelser af de to mistænkte i nat,” lyder det fra en tilfreds efterforskningsleder.

De to anholdte i sagen bliver senere i dag, den 12. april 2024, fremstillet i grundlovsforhør.

Politiets efterforskning af sagskomplekset fortsætter i den kommende tid.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- To nye Himmerland-projekter syd for Aalborg - det ene i Godthåb - Aalborg

- Kender du Else, Birthe og Kirsten? - Aalborg

- Fredagens strømpris - Aalborg

- Popstjerneskuddet DAYYANI gæster Aalborg - Aalborg

- Dårligt nyt for nordjyske pendlere - Aalborg

- Ny rapport afslører skræmmende nyt om børns skærmvaner - hvordan ser det ud for dine børn? - Aalborg

- Bar i Aalborg får kritik for opfordring til druk - Aalborg

- Kender du en aalborgensisk ildsjæl, der skal indstilles til Bæredygtighedsprisen 2024? - Aalborg

- Ude af huset og akut brug for toiletbesøg? Nyt kort kan blive redningen for mange - Aalborg

- Lad bilen stå hvis du er i tvivl: Straffen for spirituskørsel - Aalborg

- Nationalt udspil henter inspiration i Aalborg - Aalborg

- Borger tog sagen om parkering i egen hånd med hærværk - Aalborg