Del på Facebook Print siden
Verdensmålscentret inviterer til åbningsdag på hovedbiblioteket i Aalborg på tirsdagAalborgLørdag 20. april 2024 kl. 14:00 I anledning af UGE17 - Borgernes verdensmålsuge, inviterer Verdensmålsgruppen, der holder til på Hovedbiblioteket i Aalborg til åbning af det nye verdensmålscenter. Verdensmålscentret er en sammenslutning af Ngo'er, samråd, frivillige foreninger og kommunale medarbejdere, som arbejder for at realisere borgerdrevet ideer og projekter i forbindelse med indfrielsen af de 17 verdensmål. Tid og sted: Hovedbiblioteket, Verdensmålscentret tirsdag d. 23. april kl. 14-16. Foreløbig program 14:00: Velkomst og formel åbning af centret 14:20: Hvad er verdensmålscentret 14:35: Følgegruppen - i forbindelse med indfrielsen af Aalborg Kommunes verdensmålsstrategi 14:45: Introduktion til idetavle i pause 14:50: Pause med bobler og snacks samt idémingling 15:10: Præsentation af involverede foreninger og initiativer 15:35: Inspiration fra Kolding - bæredygtighedscenter 15:40: De grønne agenter - præsentation 15:45: Spørgsmål og afslutning 16:00: Afslutning Deltagerne i Verdensmålscentret arbejder: på tværs af organisationer, og for at matche frivillige med projekter. for at skabe den hurtige og konstruktive dialog mellem civilsamfundsprojekter og det kommunale arbejde. Hvis du står med et projekt eller en idé ifm. med indfrielsen af verdensmålene, men ikke ved hvor du skal starte, så er verdensmålscentret stedet hvor du kan møde et væld af frivillige og kommunale medarbejdere med bred erfaring og netværk, til at hjælpe med at søsætte dit projekt. Og hvis du blot er nysgerrig på at arbejde med verdensmålene eller andet frivilligt arbejde, kan vi altid bruge en ekstra hånd med aktiviteter i alle tænkelige former og verdensmålenes farver. Hvad skal verdensmålscentret? Verdensmålscenters formål er at medvirke til at sætte turbo på og booste indfrielse af FN's 17 verdensmål i Aalborg Kommune gennem konkrete aktiviteter. Det skal ske i samarbejde med bevægelser, frivillige organisationer, virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner der arbejder med specifikke verdensmål, hvor Verdensmålscenter kan have en koordinerende rolle. Verdensmålscenter arbejder desuden i tæt samklang med Aalborg Bibliotekerne og andre kommunale indsatser, der arbejder med indfrielsen af verdensmålene baseret på Aalborg Kommunes verdensmålsstrategi. Det er centralt for Verdensmålscentret, at de tilknyttede aktiviteter er konkrete, men samtidig spænder over målopfyldelse af verdensmålene lokalt, regionalt, nationalt og globalt. Der kan stor forskel på omfanget af initiativerne. Nogle er små projekter, som involverer få personer lokalt. Andre aktiviteter har et nationalt eller internationalt perspektiv med samarbejde med større nationale eller internationale organisationer. Hvad er UGE17 - Borgernes verdensmålsuge? UGE17 - borgerne verdensmålsuge er en landsdækkende temauge omkring de 17 verdensmål. Der er tale om en national kampagne med lokale initiativer, som fokuserer på folkelig forankring, borgerinddragelse og oplysning om verdensmålene for bæredygtig udvikling. Det bliver til en masse små og store arrangementer og aktiviteter i hele kommunen. På biblioteker, i foreninger osv. I 2023 deltog over 75 kommuner med aktiviteter på 150+ lokationer og vi forventer endnu flere i år.
Flere i denne sektion: - Bi-venligt blomsterflor og utæmmet græs vil brede sig i Danmark til sommer - også hos dig? - Aalborg - Flere personer bortvist fra fastfoodrestaurant - Aalborg - Lørdagens strømpris - Aalborg - Stor spænding frem mod søndagens kamp - AaB mod Hobro IK - Aalborg - Indbrud i Margrethekirken - Aalborg - Retten i Aalborg: Direktør dømt for snyd med tolkemidler - Aalborg - Får det betydning? Højholt i karantæne i søndagens kamp for AaB - Aalborg - Midtjylland snuppede priserne foran næsen af Aalborg ved DM i Company Programme - Aalborg - Stroke er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark: Strokedag den den 7. maj - Aalborg - Tilskud skal give elcyklister nem adgang til opladning - Aalborg - Prøv det nye indendørs livreddertårn i Haraldslund Vand- og Kulturhus - Aalborg - Boligforening opfordrer til at huske både oplandsbyerne og hovedbyen - Aalborg |