Del på Facebook   Print siden  

Folkekirkens Nødhjælp: Danskernes givervillighed har aldrig været større

Danmark
Mandag 22. april 2024 kl. 06:00

Folkekirkens Nødhjælp: Danskernes givervillighed har aldrig været større
Foto: Bax Lindhardt


I 2023 rundede Folkekirkens Nødhjælp for første gang 1 mia. kr. og kunne derfor nå ud til rekord mange mennesker i nød med humanitær bistand og hjælp til selvhjælp.

Med finansiering fra Danida og internationale donorer, fonde og rekordstor støtte fra den danske befolkning, steg Folkekirkens Nødhjælp indtægter i 2023 for 5. år i træk til 1,03 milliarder kroner.

Tallene fremgår af årsrapporten for 2023, som blev præsenteret på Folkekirkens Nødhjælps landsmøde i Nyborg lørdag.

Den danske befolkning bidrog med den største støtte nogensinde på i alt 207 millioner kroner til arbejdet i verdens brændpunkter.

“Vi oplevede i 2023 en meget stor opbakning fra befolkningen i Danmark. Både ved vores landsindsamling og indsamlinger i forbindelse med konkrete katastrofer og kriser, var der meget stor villighed til at bidrage,” siger Jonas Nøddekær, konstitueret generalsekretær.

I Folkekirkens Nødhjælps genbrugs- og Wefoodbutikker sikrede tusindvis af frivillige rekordomsætninger på henholdsvis 57 millioner kroner og 11,9 millioner kroner. Og kirker, skoler og FDF- og spejderorganisationer bidrog med et væld af aktiviteter.

“Det er fantastisk at se, at mennesker fra hele landet griber mulighederne for at bidrage og derved hjælpe mennesker i nød. Det giver håb i en vanskelig verden,” siger Jonas Nøddekær.

Organisationen rundede 1 milliard i en tid med massive globale udfordringer, krige og klimakrise, der har presset flere end 100 millioner mennesker på flugt.

Folkekirkens Nødhjælps aktiviteter afspejlede i 2023 de massive humanitære behov i verden. To tredjedele af organisationens midler gik til at finansiere nødhjælp i blandt andet Gaza og Ukraine, efter oversvømmelserne i Libyen, jordskælvet i Tyrkiet/Syrien, under borgerkrigen i Sudan, fødevarekrisen på Afrikas Horn etc.

“2023 var et år med krige, konflikter og klimakriser, der skabte omfattende menneskelig lidelse. Aldrig før har så mange mennesker været så afhængige af humanitær hjælp. Derfor er vi også enormt taknemmelige for danskernes rekordstore opbakning og samarbejdet med Danida og vores andre institutionelle donorer,” siger Jonas Nøddekær.

Den største del af Folkekirkens Nødhjælps indtægter, 816 millioner, kommer fra institutionelle donorer, herunder Danida, EU, den amerikanske regering og FN.

Folkekirkens Nødhjælps landsmøde fandt sted lørdag den 20. april i Nyborg, og der var tilmeldt 270 frivillige, partnere, givere, medarbejdere etc.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Mary Fonden og GymDanmark vil styrke trivsel og sammenhold i gymnastikforeningerne - Danmark

- Digitalt Ansvar: Ansvaret for børns overforbrug af sociale medier kan ikke bare overlades til forældrene - Danmark

- Dom i hjertesvigt-sag: Et spark til mennesker, der allerede ligger ned - Danmark

- Dansk stifter af global dyreværnsorganisation træder af med vigtigt løfte til dyrene - Danmark

- Boligejerne er energibevidste, men overvurderer standen af deres egen bolig - Danmark

- Ny trusselsrapport: Du har kun 4 dage, før it-kriminelle er inde i dit system - Danmark

- 15 synshandicappede får legater til at dyrke det aktive liv - Danmark

- Rekordmange vil have den nyeste viden om selvskade - Danmark

- Trods trivselsfremgang: Hver femte finansansat er i risikozonen for at udvikle stress - Danmark

- Personer uden indre stemme har dårligere sproglig hukommelse - Danmark

- Dyrenes Beskyttelse: Hvalpe hører ikke til i et yogastudie - Danmark

- Stigende problem: De senere år er næsten 100 nyere elbiler blevet skrottet - Danmark