Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Fart på ferietrafikken i påsken

aalborg
Mandag 1. maj 2017 kl. 13:01

Fart på ferietrafikken i påsken

.
Påskedagene faldt i år i april i modsætning til sidste år, hvor de faldt i marts, hvilket giver en april med langt flere helligdage end året før. Med de mange ekstra feriedage, går vi derfor ud af april 2017 med stor fremgang i chartertrafikken, men tilbagegang i indenrigstrafikken. Samlet set er der en tilbagegang på 5,3 procent i forhold til april 2016. Dog er der for første gang siden marts 2016 fremgang i udenrigstrafikken.

I 2016 faldt påskedagene i marts måned, hvor de i år faldt i april. Derfor blev april 2017 en måned med ekstra mange ferierejsende fra Aalborg Lufthavn, men en stille måned for erhvervslivet, hvilket ses i tallene for indenrigstrafikken. Alt i alt var der 111.816 rejsende fra og til lufthavnen i april 2017 mod 118.056 rejsende i april 2016 – en tilbagegang på 5,3 procent.

Stor fremgang i chartertrafikken

Chartertrafikken er gået frem med hele 15,6 procent i forhold til samme måned sidste år, idet 12.816 fløj til og fra Aalborg Lufthavn i april 2017 i forhold til 11.088 i april 2016.

- Påskedagene giver anledning for mange til at tage nogle ekstra dage fri og tage på ferie til lidt varmere himmelstrøg. I år var ingen undtagelse, og vi har i løbet af påsken haft rigtig mange feriegæster igennem lufthavnen. Påsken har på den anden side haft en negativ indvirkning på indenrigstallene for april, da de ekstra fridage helt naturligt giver mindre aktivitet i erhvervslivet, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

I indenrigstrafikken ses således en tilbagegang på 11,5 procent i år i forhold til april sidste år. I april 2017 fløj 66.722 passagerer direkte til og fra København mod 75.355 i april 2016.

Nyt madområde til en travl sommersæson

I takt med fremgang måned efter måned i antallet af ferierejsende, og en forventning om den travleste sommer nogensinde, er de sidste uger blevet brugt på at gøre et stort nyt madområde klar til sommertrafikken. ’Deli’ er navnet på et spritnyt koncept, med fokus på det sunde valg og ’grab & go’, hvor de sidste småting i øjeblikket kommer på plads til åbningen den 2. maj.

Positive tal for udenrigstrafikken

Udenrigstrafikken viser en fremgang på 2,1 procent i april 2017 i forhold til samme måned sidste år. I april 2017 fløj der således 32.278 passagerer direkte til og fra udlandet mod 31.613 i april 2016. Derved er der for første gang i 12 måneder en fremgang i udenrigstrafikken.

- På trods af en samlet måned med en lille tilbagegang, er det til stor glæde, at udenrigstrafikken igen viser positive tal. Med de manglende passagerer fra Turkish Airlines, vidner fremgangen om, at rejseaktiviteten for blandt andet Oslo og Malaga er stigende – en rejseaktivitet som forventes at stige yderligere i takt med, at vi kommer længere hen i sommersæsonen, slutter Søren Svendsen.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Kender du Else, Birthe og Kirsten? - Aalborg

- Fredagens strømpris - Aalborg

- Popstjerneskuddet DAYYANI gæster Aalborg - Aalborg

- Dårligt nyt for nordjyske pendlere - Aalborg

- Ny rapport afslører skræmmende nyt om børns skærmvaner - hvordan ser det ud for dine børn? - Aalborg

- Bar i Aalborg får kritik for opfordring til druk - Aalborg

- Kender du en aalborgensisk ildsjæl, der skal indstilles til Bæredygtighedsprisen 2024? - Aalborg

- Ude af huset og akut brug for toiletbesøg? Nyt kort kan blive redningen for mange - Aalborg

- Lad bilen stå hvis du er i tvivl: Straffen for spirituskørsel - Aalborg

- Nationalt udspil henter inspiration i Aalborg - Aalborg

- Borger tog sagen om parkering i egen hånd med hærværk - Aalborg

- Nordjyllands Politi søger vidner til færdselsuheld på Humlebakken - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld