Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Grøn 2017 føjer L.O.C. til årets line-up

aalborg
Onsdag 17. maj 2017 kl. 11:36

Grøn 2017 føjer L.O.C. til årets line-up

.
Et af dansk musiks allerstørste navne skrives i dag på plakaten til årets grønne koncerter: L.O.C. Det er syvende gang L.O.C. skal med Grøn rundt i landets byer, så han ved hvad det handler om og ser frem til touren, hvor han får selskab af Rasmus Seebach, Christopher, Scarlet Pleasure, Sivas // Ukendt Kunstner og The Minds of 99.

For 35. år i træk ruller Tuborg og Muskelsvindfonden ud i landets byer med den grønne karavane, der traditionen tro byder på det bedste og mest populære danske musik. Dette år er bestemt ingen undtagelse, og i dag præsenteres L.O.C., der glæder sig til igen at skulle ud og spille sommerkoncerter i den gode sags tjeneste.

Den grønne tradition
Der er gået mere end 10 år siden L.O.C. optrådte på Grøn for første gang. Siden da har han været med seks gange, så han ved godt hvad det handler om, når man kommer rundt til landets byer med den grønne karavane:

”Jeg har selv været på Grøn, også før jeg skulle spille der, så jeg har faktisk altid være meget bevidst om, at det er en tradition for publikum at tage derhen. Det ér jo bare en fed dag,” fortæller L.O.C., der har helt ret i, at de grønne koncerter har vokset sig til en vaskeægte sommertradition for publikum såvel som frivillige og er en af de største musikbegivenheder herhjemme.

Samspillet med publikum gør det værd at stå der
Publikum kan både høre rap, pop, hiphop, R’n’B og rock på årets grønne koncerter – her er plads til at mødes om koncerterne på trods af forskellig musiksmag. Ifølge L.O.C. bliver der skabt et særligt fællesskab mellem artist og publikum på Grøn, hvor han kommer til at spille for omkring 150.000 publikummer i alt:

”Man kan stå på scenen og tro at det handler om én selv i en vis årrække, indtil man finder ud af, at det handler om den energi, der er mellem dig selv og publikum. Det handler om det de tager imod, og ikke mindst det de giver igen. Og når de gør det, så er det lige meget om den sang du spiller er gammel eller ny, ikke udgivet endnu eller aldrig har været på radio – det er samspillet, der gør det noget værd at stå der,” fortæller han.

En set-liste der kommer rundt i hjørnerne
Der er sket meget med musikken siden L.O.C. startede sin karriere med udgivelsen af albummet ’Dominologi’ i 2001. Han lover da også, at publikum roligt kan glæde sig, og at han vil spille hits fra hele repertoiret:

”Set-listen kommer nok til at være bygget op omkring ’Anno XV’ som jeg udgav sidste år og som er en opsamlingsplade. Jeg forsøger at komme rundt i hjørnerne og spille noget, der repræsenterer hele karrieren indtil videre. Jeg er jo enormt glad for at min musik har ændret sig, for jeg synes det ville være en enorm falliterklæring at være 38 og stadig lyde som en 21 årig,” fortæller han.

Om musikprogrammet på årets grønne koncerter må man sige, at det afspejler Tuborg og Muskelsvindfondens vision om at skabe plads til forskelle – der er både plads til rap, pop, hiphop R’n’B og rock på plakaten. Konceptet er godt og enkelt: Venner og familie samles til en festlig og hyggelig dag med god livemusik, hvor det hele går til et godt formål, nemlig Muskelsvindfondens arbejde.

Programmet for Grøn 2017 er endnu ikke helt fuldendt - der kommer flere grønne nyheder i løbet af den kommende måned.

Grøn 2017 line-up:
Rasmus Seebach
Scarlet Pleasure
Sivas // Ukendt Kunsnter
Christopher
The Minds of 99
L.O.C.


Grøn turnéplan 2017:
20/7 – København
21/7 – Kolding
22/7 – Aarhus
23/7 – Aalborg
27/7 – Esbjerg
28/7 – Odense
29/7 – Næstved
30/7 - København



© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Kender du Else, Birthe og Kirsten? - Aalborg

- Fredagens strømpris - Aalborg

- Popstjerneskuddet DAYYANI gæster Aalborg - Aalborg

- Dårligt nyt for nordjyske pendlere - Aalborg

- Ny rapport afslører skræmmende nyt om børns skærmvaner - hvordan ser det ud for dine børn? - Aalborg

- Bar i Aalborg får kritik for opfordring til druk - Aalborg

- Kender du en aalborgensisk ildsjæl, der skal indstilles til Bæredygtighedsprisen 2024? - Aalborg

- Ude af huset og akut brug for toiletbesøg? Nyt kort kan blive redningen for mange - Aalborg

- Lad bilen stå hvis du er i tvivl: Straffen for spirituskørsel - Aalborg

- Nationalt udspil henter inspiration i Aalborg - Aalborg

- Borger tog sagen om parkering i egen hånd med hærværk - Aalborg

- Nordjyllands Politi søger vidner til færdselsuheld på Humlebakken - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld