Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Gratis ørreddag i Egense

Egense
Torsdag 23. marts 2017 kl. 17:34

Gratis ørreddag i Egense

.
- det sker kl. 8.30 lørdag 25. marts
-
Af Bruno Larsen
-
Egense Sejlklub har søsat tretrins-arrangementet ”Havørredens vinterhemmeligheder” med den lokale og garvede lystfisker Danni Bøgedal Jensen (Team Wup Wup Production) som vejleder (læs videre for yderligere oplysninger).
Arrangementet omfatter tre gratis fiskedage, hvoraf de to første er afviklet med deltagelse af henholdsvis 36 og 25. Der er også frit slæbested. Dog skal der betales 50 kr. for forplejning i form af kaffe/te og rundstykker + suppe (hertil øl/vand).
-
Lørdag fra kl. 8.30
Den sidste af de tre ørreddage afvikles som workshop fra kl. 8.30 til 13.30 lørdag 25. marts. Workshopperne har samme indhold, men det skal ikke afholde interesserede fra at deltage flere end én gang. Alle med en spirende lystfisker i maven bydes ind. Garvede lystfiskere er mere end velkomne. Deltagere under 16 skal ledsages af en voksen.
Danni Bøgedal kender alle de gode fiskepladser i området – uanset fiskeriet foregår iført waders eller fra båd. Han kommer med tip og trick og vil indlede dagen med at fortælle om havørredens livscyklus og gemmesteder om vinteren, berette om egne oplevelser og øse af erfaringer som vinterfisker.
Han siger bl.a.: - Grej i mange afskygninger er afprøvet, men ofte er det det simple og gamle grej, som henter fiskene op.
-
Ud i eller på vandet

Efter introduktion i Egense Sejlklubs klubhus skal deltagerne ud i eller på vandet og fiske på egen hånd. De kan vade ud eller komme med i en båd, og hele tiden står Danni Bøgedal til rådighed som guide. Der afsluttes med opsamling, eventuelle spørgsmål besvares, og der serveres suppe.
-
Tilmelding er ikke nødvendig. Men vil du gerne med og have en plads i en båd eller har behov for at låne fiskestang/grej, så kontakt Danni Bøgedal (22 57 33 87) eller sejlklubbens sekretær Bettina Jane Nielsen (98 31 00 57 dagen før) Ellers møder du bare op med eget udstyr.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Retten i Aalborg giver 'Rigtige mænd'-kendis konkurskarantæne - Aalborg

- Mathias Krogh er ny akademichef for AaB Akademiet - Aalborg

- Unikt tilbud: Hjertepatienter kan få særlig robotoperation i Aalborg - Aalborg

- Operatører til opsætning af ladestandere til elbiler i Aalborg er nu fundet - Aalborg

- Narkobilist sigtet for salg af narkotika - Aalborg

- Gå en tur for den gode sag - Agria Hundegåtur 2024 - Aalborg

- Bi-venligt blomsterflor og utæmmet græs vil brede sig i Danmark til sommer - også hos dig? - Aalborg

- Flere personer bortvist fra fastfoodrestaurant - Aalborg

- Lørdagens strømpris - Aalborg

- Stor spænding frem mod søndagens kamp - AaB mod Hobro IK - Aalborg

- Indbrud i Margrethekirken - Aalborg

- Retten i Aalborg: Direktør dømt for snyd med tolkemidler - Aalborg