Del på Facebook Print siden
Fair ændring? Aalborg får 7 hektar, mens Rebild får 31 kvadratmeterAalborgTorsdag 11. april 2024 kl. 10:00 Aalborg Kommunes økonomiudvalg har behandlet et punkt, hvor kommunegrænsen mellem Aalborg og Rebild kommuner skal flyttes. Det er nu på dagsordenen for Byrådet på deres næstkommende møde 15. april. Økonomiudvalget indstiller ifølge dagsordenen, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune ikke har bemærkninger til eventuel ændring af kommunegrænsen mellem Aalborg Kommune og Rebild Kommune. Ifølge sagsbeskrivelsen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra landinspektørfirmaet Land & Skel – Erik Støvring ApS den 3. januar 2024 modtaget en anmodning om godkendelse af ændring af kommunegrænsen mellem Aalborg Kommune og Rebild Kommune. Ændringen vil bevirke, at der vil blive overført 31 m2 fra Aalborg til Rebild Kommune, mens der vil blive overført 72.734 m2 fra Rebild Kommune til Aalborg Kommune. Aalborg Kommune vil altså blive større, mens Rebild Kommune vil blive mindre ved ændringen. Baggrunden er, at den ubebyggede landbrugsjord, der påtænkes udstykket, ligger en del af matriklen i Aalborg Kommune, mens resten ligger i Rebild. Sagen har været rundsendt i høring i By og Land, Klima og Miljø samt Økonomi og Erhverv, som alle har meddelt, at de ikke har bemærkninger til ændring af kommunegrænsen.
Flere i denne sektion: - Mandagens strømpris - Aalborg - Har du brug for hjælp til matematik? Så kom på Aalborg Hovedbibliotek - Aalborg - Fald i unges søgning til erhvervs-uddannelser vækker bekymring - Aalborg - Danmarks sjoveste farvefest kommer igen til Aalborg - Aalborg - KLs forebyggelsespris 2024 blev uddelt til årets Social- og Sundhedspolitisk Forum i Aalborg - Aalborg - Aalborgensiske paramedicinere og en ambulancebehandler - Aalborg - Advarsel fra danske beredskaber: Pas på brandfaren i pinsen - Aalborg - Skal du ud og skyde Bambi? - så husk at få fornyet dit jagttegn, opfordrer Politiet - Aalborg - Brand i lejlighed på Teglværks Alle - Aalborg - AaB mod FC Fredericia i aften - Aalborg - UNMACK drager på soloturne i efteråret 2024 og lægger vejen forbi Aalborg - Aalborg - Politiet melder klar til karneval - Aalborg |