Del på Facebook   Print siden  

Nordjysk træner vinder Badminton Danmarks Talentpris 2024

Aalborg
Mandag 15. april 2024 kl. 10:00

Nordjysk træner vinder Badminton Danmarks Talentpris 2024
Martin Røjkjær Købsted (Foto: Allan Høgholm)


Både hos Aalborg Triton og Brønderslev Badminton Club har Martin Røjkjær Købsted gennem mange år spillet en stor rolle i talentudviklingen.

Vinderen er fundet af Badminton Danmarks Talentpris 2024, og det blev Martin Røjkjær Købsted, som fik overrakt prisen på finaledagen ved VICTOR UDM i Brøndby Hallen.

- Jeg er utrolig glad og stolt. Jeg er også overrasket, for da jeg så feltet af nominerede, var jeg glad for bare at være en af dem. Jeg har kæmpe respekt for de andre nominerede, som er super dygtige trænere, så at kollegaer, trænere og ledere har stemt på mig, er jeg mega stolt over, siger den nykårede vinder, som var nomineret sammen med Sune Gavnholt, Peter Gade og Kasper Dinesen.

Martin Røjkjær Købsted har arbejdet med udvikling af badmintonspillere i mere end 30 år, og igennem alle årene har den røde tråd for Martin været glæden ved badmintonspillet.

Han er en bærende kraft som cheftræner for seniortruppen Aalborg Triton og som ungdomstræner i Brønderslev Badminton Club, hvor han er ungdomstræner. Her har han været en stor del af talentudviklingen hos Magnus Johannesen, Jeppe Bruun, Kajsa Van Dalm og datteren Sofie Røjkjær.

- Det er et langt sejt træk, at jeg står her i dag. Jeg har været i gamet i rigtig mange år, været i små klubber, bygget noget op og fået nogle rigtig gode spillere ind. Jeg har to kasketter på, hvor jeg både er i den store og lille klub, så jeg prøver at navigere så godt som muligt og gøre det rigtige for klubberne, så spillerne og klubberne får det ud af det, som de lægger i det, fortæller Røjkjær Købsted.

Det er niende gang, at Badminton Danmarks Talentpris bliver uddelt. Prisen gives til en talenttræner, en cheftræner, en sportschef, en leder, en ildsjæl i en klub eller en anden, som i løbet af det/de seneste år har gjort en ekstraordinær indsats for talentudviklingen i dansk badminton.

Formålet med Badminton Danmarks Talentpris er at sætte fokus på og anerkende det store talentarbejde, der bliver gjort i dansk badminton.

Tidligere vindere af Badminton Danmarks Talentpris

2023 - Ann Nielsen, Lillerød
2022 - Tanja Berg, Værløse
2021 - Thomas Nielsen, abc Aalborg
2020 - Jakob Poulsen, Solrød Strand Badmintonklub
2019 - Lennart Engler, Odense BK
2018 - Michael Kjeldsen, Højbjerg Badmintonklub
2017 - Steen Thomsen og Peter Nedergaard, Kolding BK
2016 - Preben Nørgaard, Solrød Strand Badmintonklub


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Før var om natten - nu er det i stigende grad i de solrige eftermiddagstimer, det er billigst - Aalborg

- Aggressiv butikstyv anholdt - Aalborg

- Tirsdagens strømpris - Aalborg

- Endnu et kontaktbedrageri - denne gang i Vejgaard - Aalborg

- Efter udsolgt: When Saints Go Machine tilføjer ekstra datoer til kommende Danmarksturne - Aalborg

- Ny undersøgelse: Borgernes tillid til politiet er fortsat høj - Aalborg

- Sten fra haven skal skabe nyt liv i Limfjorden - Aalborg

- 2023 blev rekordår: Næsten 3000 nordjyder fik konstateret diabetes - Aalborg

- Store problemer med internet og telefoni fra Norlys i dag - Aalborg

- Sidste afsnit er rullet over skærmene - fik vi den episke slutning på Badehotellet? - Aalborg

- Fra Aalborg til Christiansborg - med pitstop i Hobro - Aalborg

- Aalborg-forsker deltog i Ph.d. Cup 2024, men en anden løb med sejren - Aalborg