Del på Facebook   Print siden  

Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris i Aalborg

Aalborg
Torsdag 25. april 2024 kl. 14:00

Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris i Aalborg
Foto: Folkekirkens Nødhjælp


Flere end 1.000 deltagere ved Idrætsmødets konference i Aalborg får i disse dage serveret 540 kg. økologiske ris og krydderipasta fra madspildssupermarkedet Wefood, som Folkekirkens Nødhjælp driver.

Det flugter med Idrætsmødets fokus på klima og bæredygtighed, som i år diskuteres i en række paneldebatter og workshops.

Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær er glad for samarbejdet med Idrætsmødet og Restaurant AKKC by MEST i Aalborg Kongres & Kultur Center, der bidrager til at bekæmpe madspild ved at bruge økologiske ris og krydderipastaer fra Wefood-supermarkedet i Aalborg til at bespise idrættens organisationer, deltagende kommuner, universiteter, politikere, ngo’er osv.

“Det er et konkret og bæredygtigt indspark på Idrætsmødet, at AKKC by MEST bruger overskudsvarer fra Wefood i menuen til deltagerne,” siger Jonas Nøddekær, konstitueret generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, der selv deltager i en række debatter om idrættens ansvar i forhold til klima og som blandt andet benytter Idrætsmødet til at debattere klimaansvarlighed med DBU, DHF og AGF.

“Det er enormt vigtigt, at klima og bæredygtighed er på banen på årets Idrætsmøde i Aalborg – og meget glædeligt at Folkekirkens Nødhjælp er inviteret med til at diskutere idrættens ansvar i forhold til klima og bæredygtighed. Det gælder både i elite- og breddeidrætten, at der kan gøre meget mere i forhold til at spare på kørte kilometer, flyrejser, genbrug af spillertøj, madspild osv.,” siger Jonas Nøddekær.

Direktør i Restaurant AKKC by MEST i Aalborg Kongres & Kultur Center Stefan Klausholm Petersen siger:

”På AKKC by MEST bruger vi de råvarer, der er i sæson og sætter en ære i det gode håndværk. Vi bestræber os på ikke at overproducere varer, samt at have så lille varelager som muligt. Hvis vi har overproduceret mad, så laver vi løbende aftaler med diverse virksomheder og organisationer, der kan aftage det. Derfor er det omvendte samarbejde med Wefood meget naturligt. Vi har købt krydderipastaer og ris, som vi bruger løbende i Aalborg Kongres & Kultur Center – både til gæster og vores personale.”

I menuen til Idrætsmødet blev krydderipastaen fra Wefood blandt andet brugt til tabouleh med mynte, peberfrugt, thaibasilikum og ærter.

Wefood i Aalborg og Folkekirkens Nødhjælps øvrige fem Wefood-butikker, som ligger i København, Vejle og Aarhus reddede i 2023 473 tons madvarer fra at lande i skraldespanden. Det er rekord i Wefoods historie. Omsætningen for 2023 blev på 11,9 millioner kroner, og de flotte tal skyldes de flere hundrede frivillige der driver butikkerne, og de rundhåndede donationer fra over 80 leverandører.

Hele overskuddet investeres i at bekæmpe sult blandt verdens fattigste.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Søndagens strømpris - Aalborg

- Retten i Aalborg giver 'Rigtige mænd'-kendis konkurskarantæne - Aalborg

- Mathias Krogh er ny akademichef for AaB Akademiet - Aalborg

- Unikt tilbud: Hjertepatienter kan få særlig robotoperation i Aalborg - Aalborg

- Operatører til opsætning af ladestandere til elbiler i Aalborg er nu fundet - Aalborg

- Narkobilist sigtet for salg af narkotika - Aalborg

- Gå en tur for den gode sag - Agria Hundegåtur 2024 - Aalborg

- Bi-venligt blomsterflor og utæmmet græs vil brede sig i Danmark til sommer - også hos dig? - Aalborg

- Flere personer bortvist fra fastfoodrestaurant - Aalborg

- Stor spænding frem mod søndagens kamp - AaB mod Hobro IK - Aalborg

- Indbrud i Margrethekirken - Aalborg

- Retten i Aalborg: Direktør dømt for snyd med tolkemidler - Aalborg