Samfund

Luft i radiatoren kan koste dig penge på fjernvarmeregningen

Et nyt studie fra DTU og Brunata viser, at luft i radiatorer ikke kun giver kolde stuer, men også kan hæve returtemperaturen på fjernvarmevandet med op til 10 grader – og dermed give en skjult ekstraudgift

Martin Gorritzen
Af Martin Gorritzen 14. september 2026

Luft i en radiator bliver normalt betragtet som et rent komfortproblem, men et nyligt afsluttet studie fra DTU i samarbejde med Brunata viser, at konsekvenserne kan række videre. Ifølge studiet påvirker luft i radiatorer både varmeafgivelsen og temperaturen på det fjernvarmevand, der sendes retur, hvilket i sidste ende kan have en økonomisk konsekvens for fjernvarmekunderne.

Når der kommer luft ind i en radiator, bliver det varme vand ikke fordelt ud i hele varmefladen. Radiatoren afgiver derfor mindre varme, og beboeren kompenserer måske ved at skrue op på termostaten, hvilket forværrer problemet yderligere. Resultatet kan blive, at fjernvarmevandet sendes tilbage varmere, end det ville have gjort, hvis radiatoren havde fungeret optimalt.

Netop returtemperaturen har stor betydning, fordi flere danske fjernvarmeselskaber bruger økonomiske incitamenter til at sikre effektiv afkøling. En høj returtemperatur kan udløse en afkølings- eller motivationstarif, mens god afkøling nogle steder belønnes økonomisk.

“Det nye er, at vi kan koble det, beboeren oplever som en radiator, der kun virker halvt, til en målbar konsekvens i varmeanlægget. Nu kan man faktisk se og måle, hvad der sker, når en radiator ikke bliver udluftet,” siger Michele Tunzi, lektor ved DTU’s Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi.

Forsøg viser op til 10 graders forskel i returtemperatur

For at isolere effekten af luft i radiatorer gennemførte DTU-forskerne kontrollerede forsøg på et testanlæg med 40 radiatorer hos INRiM’s testfaciliteter i Torino. Termografiske billeder gjorde forskellen synlig, idet store dele af varmefladen på radiatorer med luft forblev kolde. På to radiatorer med tydelig luftophobning målte forskerne forskelle i returtemperaturen på henholdsvis 6,6 og 10 grader sammenlignet med situationer uden luft.

Fagekspert og VP Group IT hos Brunata, Kees van der Veer, peger på, at resultaterne giver et nyt perspektiv på problemet:

“Det interessante er, at vi nu får mulighed for at se uhensigtsmæssig varmedrift som andet end bare en beboer, der fryser. Det kan få en finansiel konsekvens oven i komfortproblemet. Hvis problemet står gennem hele fyringssæsonen, kan det påvirke den gennemsnitlige returtemperatur, som flere fjernvarmeselskaber afregner efter,” siger han.

Studiet peger desuden på en bredere udfordring for boligadministratorer. I et hydraulisk ubalanceret anlæg fik en radiator med luft et højt flow, og påvirkningen kunne spores videre til returtemperaturen i stigstrengen. Luft og dårlig hydraulisk balance kan dermed forstærke hinanden, så et lokalt problem i én radiator reelt kan være tegn på en bredere driftsudfordring i hele anlægget.

En merudgift, som beboerne sjældent lægger mærke til

For boligadministratorer er studiets resultater særligt relevante, fordi eventuelle afkølingsmerudgifter bliver en del af ejendommens samlede varmeudgift og fordeles ud på beboerne. Den enkelte lejer ser derfor ikke nødvendigvis, at en dårlig returtemperatur har gjort regningen væsentligt dyrere.

Studiet viste også, at luft i radiatoren kan påvirke selve varmefordelingsmålingen. Hvis måleren sidder på den del af radiatoren, som bliver enten meget varm eller kold på grund af luftophobningen, kan det resultere i et forbrug, der ikke er retvisende.

“Ved starten af fyringssæsonen bør man sikre, at radiatorerne er udluftet, at trykket er korrekt, og at anlægget er i balance. Systemet går ikke nødvendigvis i stykker, hvis man lader være. Problemet er, at man kan bruge energien uhensigtsmæssigt gennem en hel sæson og i sidste ende betale for det,” siger Kees van der Veer.

Fakta om studiet:

  • Forsøgene blev gennemført på INRiM, Italiens nationale metrologiske institut i Torino, i et testanlæg med 40 radiatorer, hvor flow, temperatur, tryk og energiforbrug blev målt på radiatorniveau
  • Forskerne sammenlignede drift med og uden luft, samt hydraulisk balancerede og ubalancerede driftssituationer
  • På to radiatorer med tydelig luftophobning blev der målt forskelle i returtemperaturen på henholdsvis 6,6 og 10 grader
  • Studiet peger på, at luft i radiatorer kan påvirke varmeafgivelse, returtemperatur og varmefordelingsmåling
  • Studiet viser desuden, at luft kan påvirke varmefordelingsmålerens registrering, hvis måleren sidder på en del af radiatoren, der bliver kold som følge af luftophobning