Ungdomsklubber som et frirum: En nødvendighed i et præstationssamfund

En oase i præstationskulturen

I en verden, hvor unge konstant bliver målt på deres præstationer, både i skolen og samfundet generelt, viser ny forskning, hvordan ungdomsklubber fungerer som en vigtig modvægt. Forskningen peger på, hvordan ungdomsklubber gennem deres pædagogiske tilgang skaber et rum, hvor unge kan finde tryghed og udvikle sig uden konstant at blive bedømt. Fokus på fællesskab og relationer er nøglen til de unges trivsel og mentale velvære.

Følelsen af at skulle præstere

Den øgede mistrivsel blandt unge er et stigende problem, og flere undersøgelser understøtter, at mange unge føler sig presset af krav om at præstere. En af hovedårsagerne til denne mistrivsel er, ifølge forsker Schultz, den konstant tilstedeværende opfattelse af, at de skal levere resultater i næsten alle aspekter af deres liv. Både i uddannelsessystemet og i samfundet er der et klart fokus på, hvad de unge opnår, hvilket kan skabe stress og usikkerhed.

En individualisering af problemet

Der er også en tendens til, at undersøgelser og analyser af unges trivsel har et stærkt fokus på individuelle faktorer som søvn, kost og skærmforbrug. Denne individuelle tilgang kan have en negativ effekt, fordi den giver unge følelsen af, at de alene er ansvarlige for deres egen trivsel. Schultz argumenterer dog for, at vi i stedet bør rette fokus mod at sikre unge adgang til arenaer, hvor de kan opleve fællesskab og tryghed, og hvor de ikke bliver vurderet på deres præstationer, men på deres tilstedeværelse og personlighed.

Den pædagogiske faglighed i ungdomsklubberne

Gennem sine observationer og interviews med både unge og pædagogisk personale i ungdomsklubber, fremhæver Schultz, hvordan disse klubber aktivt arbejder på at skabe trygge rammer for de unge. I ungdomsklubberne møder de unge et pædagogisk personale, der viser interesse for dem som mennesker, stiller spørgsmål til deres liv og lytter til deres udfordringer. En ung pige siger:

“Her (i klubben red.) behøver jeg ikke tage en maske på som alle andre steder. De voksne ser mig og accepterer mig for den, jeg er.”

Klubben bliver et sted, hvor de unge kan være sig selv uden at skulle leve op til de strenge forventninger, der ellers præger deres hverdag.

Relationer fremfor præstationer

Den tilgange, hvor relationen mellem den unge og de voksne vægtes højere end præstationen, er med til at skabe en følelse af tryghed og selvværd blandt de unge. Klubmedarbejderne beskrives som mere afslappede og tilgængelige end lærerne i skolen, hvilket gør det lettere for de unge at deltage aktivt i fællesskabet. Denne tilgang styrker ikke kun deres trivsel, men også deres mentale sundhed.

Ungdomsklubber som et fristed

Schultz konkluderer, at ungdomsklubberne spiller en vital rolle som et helle i et moderne samfund, der ofte er præget af præstationskrav og individualisering. I ungdomsklubberne er unge ikke kun mål for deres præstationer, men får anerkendelse for deres personlighed og tilstedeværelse. Dette skaber et trygt rum, hvor de kan finde ro, støtte og fællesskab.