Del på Facebook   Print siden  

Elefanter er en mulighed i Lille Vildmose

Storvorde
Tirsdag 7. juni 2016 kl. 08:14

Elefanter er en mulighed i Lille Vildmose

.
Foredrag kl. 19 onsdag 8. juni i Lille Vildmosecentret
-
Af Bruno Larsen
-
Foredraget vil komme til at handle om biodiversitet. Det sker kl. 19 onsdag 8. juni i Lille Vildmosecentret. Medlemmer af den arrangerende Vildmoseforeningen har gratis medlemmer. Ikke- medlemme skal betale 50 kr. I prisen indgår kaffe/brød i pausen.
-
Først og fremmest vil Ejrnæs tale om biodiversitet, der kan beskrives på flere niveauer som for eksempel genetisk diversitet eller som diversiteten af biologiske samfund eller økosystemer, men oftest bruges begrebet synonymt med artsdiversitet, dvs. antallet af arter inden for et nærmere afgrænset område.
-
49-årige Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, er engageret som foredragsholder . Han har tilbragt lang tid i Afrika, og foredraget om biodiversitet ledsages af billeder fra disse perioder.
Ejrnæs-foredraget vil indeholde faglighed og provokationer. For eksempel ser han gode muligheder for at langt mere eksotiske dyrearter kan komme tilbage til Danmark.
- Store dyr som elefanter, næsehorn, vilde heste, bisoner, løver og leoparder er en naturlig del af den europæiske tempererede fauna og har forekommet her vidt og bredt igennem hundredtusindvis af år og kun manglet i nyere tid, siger han, og fortsætter:
- Med en kreativ forvaltning i nogle store naturområder, som for eksempel nationalparker, kunne elefanter godt være en mulighed. Rasmus Ejrnæs påpeger, at en vild bestand af eksempelvis elefanter i Danmark kunne give en vigtig og interessant dynamik til naturen, blandt andet ved at holde træer og buske nede samt producere store mængder gødning.

© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.



Flere i denne sektion:

- Fem nye elge til Lille Vildmose - Storvorde

- Nordens Kæmper – nyt oplevelsesrum åbner på Lille Vildmosecentret - Storvorde

- Elefanter er en mulighed i Lille Vildmose - Storvorde



Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld