Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Bibliotekernes bogsalg – genbrug på højt plan

Aalborg
Torsdag 23. marts 2017 kl. 05:52

Bibliotekernes bogsalg – genbrug på højt plan

.
Børne- og billedbøger. Gammelt vinyl og spændende krimi-titler. Der er mulighed for at finde det sjældne, det kuriøse og det udgåede til bibliotekernes bogsalg i uge 13.
Erfaringsmæssigt er der stor interesse, når Aalborg Bibliotekerne slår dørene op for for-årets absolut bedste mulighed for at gøre en god handel. I år ligger bogsalget fra 30. marts til 1. april.
Det drejer sig om titler og materiale, der pga. slitage, forældelse eller dalende aktualitet nu sættes til salg og kan komme hjem i den private samling - til stykpriser på 5 eller 10 kroner.

Med risiko for kø-dannelse
Flere tusind bøger er sat til salg til dette forårs bogsalg. Følger besøgstallene forrige års tendens, vil der igen være kø til langt ned igennem Hovedbibliotekets arkade - for over-ordnet er aalborgenserne begejstrede for at kunne kombinere genbrug af bibliotekernes kasseret materiale med muligheden for et godt køb.
Der er i år specielt mulighed for de musikinteresserede for at gøre en god handel. Aalborg Bibliotekernes bogsalg har i 2017 særdeles mange vinyl- og cd-titler med i udbuddet.
Så har man alligevel planer om at smutte forbi Nordkrafts pladebørs i uge 12, er Aalborg Bibliotekernes bogsalg - den efterfølgende uge - absolut et besøg værd. Det gælder også for den udøvende musiker - for er man på jagt efter nodehæfter og –samlinger, er der og-så meget at hente på årets bogsalg.

Løbende opfyldning
Af mange børnefamilier ses bibliotekernes bogsalg som en oplagt mulighed for at få fornyet billed- og børnebogssamlingerne derhjemme. Men genrerne i salgskataloget spænder fra alt lige fra romaner, krimier, bibliografier og fagbøger.
Vil man have noget med hjem fra alle hylder, er det er naturligvis en fordel at kunne være med fra bogsalgets start; men for at det mest populære ikke skal forsvinde inden for de første timer, vil der være løbende opfyldning med nyt materiale i løbet af de tre dage.

Hovedbiblioteket holder bogsalg:
Torsdag d. 30. marts kl. 12 – 18
Fredag d. 31. marts kl. 12 – 18 og
Lørdag d. 1. april kl. 10 - 14
Sted: Lille Sal med indgang fra Arkaden.
Pris: Børnematerialer kr. 5 - alt andet 10 kr.

https://www.aalborgbibliotekerne.dk/vi-tilbyder/aktiviteter/?EventId=31


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Brugsen satser på Bededag trods tab af million-omsætning - Aalborg

- AaB skuffede på udebane mod FC Fredericia - Aalborg

- Konfirmationsfesten stikker af i pris - forældre tror ofte, at prisen kun bliver det halve - Aalborg

- Fredagens strømpris - Aalborg

- Oplev Jada på Grøn 2024 i Aalborg - Aalborg

- AaB mod FC Fredericia i aften - Aalborg

- Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris i Aalborg - Aalborg

- Familieforestillinger hitter hos Aalborgenserne - Aalborg

- Ny park skal danne ramme om mere fællesskab på Aalborg Universitet - Aalborg

- Aalborg Pirates: Direktør frataget beføjelser og hjemsendt - Aalborg

- TrygFonden støtter brobygningskoncept i Aalborg - Aalborg

- S!RENEN og varslingssirenerne testes onsdag 1. maj - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld