Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Plejeleverandøren Intensiv Pleje I/S indstiller med øjeblikkelig virkning

Aalborg
Torsdag 29. september 2016 kl. 15:30

Plejeleverandøren Intensiv Pleje I/S indstiller med øjeblikkelig virkning

.
Plejeleverandøren Intensiv Pleje I/S indstiller med øjeblikkelig virkning leveringen af visiteret pleje og praktisk hjælp i Aalborg Kommune

Aalborg Kommunes egen leverandørenhed Hjemmepleje Aalborg tager fra i dag hånd om de borgere, som modtager hjælp til personlig pleje og som har brug for hjælp her og nu

- Alle vil fortsat få den hjælp til personlig pleje, som de har behov for, lyder det fra rådmand Thomas Krarup i forlængelse af morgenens meddelelse om, at Intensiv Pleje har indgivet konkursbegæring og indstiller sin aktivitet med øjeblikkelig virkning.

- Det er beklageligt, når en af vores leverandører under frit valg ophører. Men vi har overblik over de berørte borgere, som modtager hjælp til personlig pleje, og dem tager vi hånd om allerede i dag, uddyber Thomas Krarup.

Hjælp til personlig pleje prioriteres
Borgere, som modtager hjælp til personlig pleje, er helt afhængige af den daglige hjælp til for eksempel at tage medicin. Derfor er Aalborg Kommunes første prioritet at sikre hjælpen til de borgere. Det drejer sig om i alt 56 plejekrævende borgere.

Situationen betyder, at de berørte borgere kan opleve at få hjælp lidt forsinket i dag. Men Aalborg Kommune vil sørge for, at alle borgere får den nødvendige hjælp.

Modtagere af praktisk hjælp
Borgere, som modtager hjælp til praktisk hjælp til rengøring og tøjvask er blevet orienteret om, at de skal vælge en ny leverandør, og at de ikke får leveret praktisk hjælp, før de har valgt en ny leverandør. Det drejer sig om cirka 50 borgere.

Borgere, som ikke har valgt ny leverandør inden for en uge, bliver automatisk overflyttet til Aalborg Kommunes egen leverandørenhed Rengøringsenheden Aalborg Kommune.

Beredskab iværksat
De berørte borgere er alle blevet orienteret om situationen og om, hvordan de skal forholde sig. Orienteringen er bragt ud med kurér torsdag morgen.

- Det er desværre ikke første gang, vi oplever, at en leverandør ophører fra dag til dag. Derfor har vi et beredskab til at sikre, at borgerne ikke kommer til at mærke væsentlige afsavn. I situationer som denne er det vigtigt for os at sikre den nødvendige hjælp og maksimal tryghed for den enkelte borger, slutter Thomas Krarup.



© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Officiel Strokedag: Ved du hvordan du genkender og reagerer på strokesymptomer? - Aalborg

- Fuld mand anholdt i Jomfru Ane Gade - Aalborg

- Stroke er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark: Strokedag i dag - Aalborg

- Forsøg i Aalborg Kommune: Nu skal børn ikke betale gebyrer på biblioteket - Aalborg

- To unge kvinder i besiddelse af kokain - Aalborg

- To mænd bortvist fra Jomfru Ane Gade - kastede med mandler - Aalborg

- Tirsdagens strømpris - Aalborg

- Blotter i Jomfru Ane Gade - Aalborg

- Nordjyske Bank lancerer Tjek På Pengene - Aalborg

- Babyting stjålet fra kælderrum - Aalborg

- Aalborg Pirates er reddet og får ny direktør - Aalborg

- Flere får under 02 i dansk og matematik i Aalborg - Aalborg