Del på Facebook   Print siden  
Rebild

Nu har 34 procent af husstandene i Rebild Kommune fiberbredbånd

Rebild
Fredag 17. marts 2017 kl. 06:28

Nu har 34 procent af husstandene i Rebild Kommune fiberbredbånd

.
Ikke mindre end 1.027 husstande i Rebild Kommune blev tilsluttet fibernettet i 2016 viser tal fra Bredbånd Nord. Det store antal fibertilslutninger betyder, at mere end hver tredje husstand i kommunen nu er tilkoblet det lynhurtige fibernet.

Udrulningen af det lyslederbaserede fibernet slog alle rekorder i 2016 i Rebild Kommune. Ikke færre end 1.027 husstande i kommunen fik gravet fiber ind i boligen i 2016, og total set har Bredbånd Nord ved årsskiftet koblet 4.277 af kommunens boliger på fibernettet. Det svarer til 34 procent af de godt 12.500 husstande i kommunen:

- 2016 blev et rigtig godt år for os. Vi har aldrig tidligere fået så mange nye kunder på et år, og det skyldes jo blandt andet, at tiden arbejder for vores teknologi. Eksempelvis vinder en lang række streamingtjenester indpas, og hvis du samtidig har et moderne Smart-TV med 4K-opløsning – eller måske endda flere i samme husstand – så har du altså brug for en særdeles hurtig og stabil internetforbindelse. Faktisk har et nyt Smart-TV alene behov for en 15/15 Mbit-forbindelse, forklarer adm. direktør Søren Juul Hansen fra Bredbånd Nord.

Han siger supplerende, at antallet af enheder, som den enkelte husstand kobler på husets WiFi også er i kraftig stigning:

- De fleste husstande har nu flere end 20 enheder tilkoblet husets trådløse router, og her er den lyslederbaserede fiberforbindelse altså svær at komme uden om. Det er en af de væsentligste årsager til, at vi har fået så mange ny kunder i 2016, fortsætter han.

Fortsat høj vækst i 2017
Ser vi på hele Nordjylland blev et meget stort antal husstande tilsluttet fibernettet i 2016, og der er meget, der tyder på, at antallet af nye nordjyske husstande med fiberbredbånd også bliver højt i 2017. I øjeblikket er tæt på hver 4. husstand i Region Nordjylland koblet på Bredbånd Nords fibernet. Og den massive udrulning fortsætter, og Bredbånd Nord har også netop opdateret sin produktplatform baseret på kundernes ønsker:

- Nordjyderne har andre krav og forventninger til deres bredbåndsløsninger i dag end for blot et år siden. Dels er hastighedsbehovet stigende, og dels er der mere fokus på kvaliteten med forventning om, at husstandens WiFi er stabilt og godt over hele huset. Det er klart, at det er nogle forventninger og krav, vi gerne vil imødekomme med de nye pakker, fortsætter han.

Bredbånd Nord har derfor lanceret tre nye pakker, der hedder Fiber Basic med 100/100 Mbit, Fiber Extra med 300/300 Mbit og Fiber Full med 500/500 Mbit. Der er således tale om særdeles kraftfulde forbindelser, der altid er synkrone (dvs. samme hastighed på up- og download). Derudover har Bredbånd Nord Fiber Light med en mindre kraftfuld 10/10 Mbit-forbindelse, der kan anvendes i sommerhuse og lignende.

Udover hastighed er der dog også andre forskelle mellem pakkerne. Fiber Extra og Fiber Full indeholder online harddisk, ekstra sikkerhedspakke og ikke mindst den prisbelønnede Smart WiFi-installation, der sikrer en langt bedre WiFi-dækning over hele huset.

Bredbånd Nord leverer fiberbredbånd fra energiselskabernes fælles platform Waoo!, der de seneste fem år er kåret som Danmarks mest foretrukne internetleverandør i den årlige BrancheIndex Internet-undersøgelse.

Fakta:

Nye husstande med fiber i 2016: 1.027
Husstande med fiber i alt: 4.277
Antal husstande i kommunen 12.519
Andel med fiberbredbånd: 34%






© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Måske millionær: Har du været forbi Dagli' Brugsen i Øster Hornum efter en lottokupon? - Rebild

- Læringslokomotivet i dialog med unge og forældre - Rebild

- Rebild Vandrerhjem varmer op til jubilæum - Rebild

- Nordjyske virksomheder spejder mod Norge - Rebild

- Pengeregn over Borremose Erhvervsefterskole - Nørager

- Skoleeleverne i Rebild: Ja tak, til mere bevægelse i dagligdagen - Rebild

- Farver i Rebild Taekwondo Klub - Rebild

- Mulighed for indvinding af mere grus og sand i Siem Skov - Råstofplan vedtaget

- Susanne Zimmer udstiller acrylbilleder i Rotunden i maj - Skørping

- En aften i høj-bælternes tegn - Skørping

- Generalforsamling og sæsonafslutning - Terndrup

- Forårets sidste koncert - KulturStationen Skørping