Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

ABBA - første navn på ny scene

aalborg
Fredag 17. marts 2017 kl. 16:02

ABBA - første navn på ny scene

.
Dyk ned i historien bag 70’erne og 80’ernes største hit-sensationer, når Aalborg Biblioteker-nes Musiklounge lukker op for en musikrejse med indlagt kommentarspor.

Hør den virkelige historie om popkonger og dancing queens, op og nedture og det famøse, endelige brud. Alt sammen på en baggrund af velsmurte pop- og discohits i Aalborg Biblio-tekernes nye musiklounge.

Svenske fristelser og musical-billetter
Onsdag d. 22. marts tager musikeksperterne Brian Hansen og Peter Søholm på tour rundt i publikums og egne ABBA-favoritter. Undervejs får publikum serveret historierne bag hittene og fortællingen om de fire stjerner - Agnetha, Benny, Bjørn og Anni-Frid - der lagde blod, tårer og forbogstaver til et af nordens kendteste bands.

Undervejs vil biblioteket stå for forfriskninger og der vil i den indlagte pausen være mulighed for at forlænge bekendtskabet med ABBA, idet der trækkes lod om billetter til musicalen ”The Show – A tribute to ABBA”, fredag d. 28. april i Aalborghallen.

Første stop for ny musiklounge
ABBA-lyttelounge er første stop for den nye musiklounge, som Aalborg Bibliotekerne ind-viede fredag, den 10. marts. Arrangementet er netop et eksempel på den slags aktiviteter, som biblioteket fremover vil give plads i programmet som led i sin nye musikformidling.

Allerede den 27. marts sætter biblioteket ind med en opfølger, når der inviteres til lytte-lounge – denne gang med fokus på boy bands (Take That, Backstreet Boys, N’Sync, The Jonas Brothers, One Direction etc.). Her vil der være mulighed for at vinde billetter til koncerten med Boyzlife, d. 6. maj.

Skulle du selv have lyst til at være vært på en lyttelounge eller bruge scenen til dit eget unikke musikarrangement, kan du kontakte loungekoordinator Peter Søholm på peter.simonsen@aalborg.dk.

Læs evt. mere om, hvordan du kan bruge Aalborg Bibliotekernes åbne scene på aalborg-bibliotekerne.dk.

Dato og klokkeslæt: 22. marts 2017 - kl. 17-19:00.
Sted: Hovedbiblioteket, Musikloungen ved Nørregadehjørnet
Status: Gratis – tilmelding nødvendig.
Link: http://www.aalborgbibliotekerne.dk/vi-tilbyder/aktiviteter/?EventId=225


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Officiel Strokedag: Ved du hvordan du genkender og reagerer på strokesymptomer? - Aalborg

- Fuld mand anholdt i Jomfru Ane Gade - Aalborg

- Stroke er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark: Strokedag i dag - Aalborg

- Forsøg i Aalborg Kommune: Nu skal børn ikke betale gebyrer på biblioteket - Aalborg

- To unge kvinder i besiddelse af kokain - Aalborg

- To mænd bortvist fra Jomfru Ane Gade - kastede med mandler - Aalborg

- Tirsdagens strømpris - Aalborg

- Blotter i Jomfru Ane Gade - Aalborg

- Nordjyske Bank lancerer Tjek På Pengene - Aalborg

- Babyting stjålet fra kælderrum - Aalborg

- Aalborg Pirates er reddet og får ny direktør - Aalborg

- Flere får under 02 i dansk og matematik i Aalborg - Aalborg