Del på Facebook   Print siden  

”Vi vil vise, at det er godt at bo i Mariagerfjord!”

Mariagerfjord
Fredag 8. april 2016 kl. 10:22

”Vi vil vise, at det er godt at bo i Mariagerfjord!”

.
Af Klaus Hansen

Igen i år er NOGET for livet repræsenteret på Forårsmessen i Aalborg, hvor de vil fortælle interesserede messegæster om at leve og bo i Mariagerfjord Kommune.

Fadøl fra Bies Bryghus, is fra Vebbestrup Flødeis og en gunstig konkurrence er blot nogle af de værktøjer, som NOGET for livet vil bruge til at komme i snak med de folk, der gæster Forårsmessen i Aalborg Kongres & Kultur Center fra fredag den 8. til søndag den 10. april. For tredje år i træk deltager ildsjælegruppen nemlig i den store messe, som hvert år trækker flere tusinde gæster til fra store dele af Nordjylland.

Flere mulige tilflyttere til Mariagerfjord Kommune
”Forårsmessen i Aalborg er en oplagt mulighed for at os til at møde potentielt nye tilflyttere til Mariagerfjord. Især unge mennesker og børnefamilier, som skal have fundet det helt rigtige sted at slå sig ned, købe hus og stifte familie. Mariagerfjord har jo en masse at byde på for både børn og voksne, ligesom det er billigt ift. de større byer som Aalborg, og til messen har vi netop mulighed for at få budskabet fortalt”, fortæller Torben Ladefoged, erhvervsdirektør ved Mariagerfjord Erhvervsråd, som er én hovedkræfterne bag brandinginitiativet NOGET for livet.

Det er ikke nødvendigvis de lækre, lokale smagsprøver, der gør, at messegæsterne bliver længe på NOGET for livets stand. ”Vi plejer at få en rigtig god snak med mange af de besøgende om det at bo og leve i Mariagerfjord, og flere af dem har efterfølgende en reel interesse i at flytte til Mariagerfjord”, fortæller Torben. Tidligere har NOGET for livets stand har været én af de mest velbesøgte stande til Forårsmessen, og brandinggruppen håber på igen i år at få en god messe.

VIP-tur for interesserede
Som en ekstra ting vil udvalgte messegæster blive inviteret til at deltage i en VIP-tur i Mariagerfjord den 4. juni, hvor en bus med potentielle tilflyttere får en helt unik tur både langs med og på fjorden, ligesom de også får mulighed for at smage nogle af de lokale produkter.

”Vi har haft rigtig god erfaring med tidligere VIP-ture, hvor vi viser potentielle tilflyttere bare nogle af de mange gode sider, som Mariagerfjord har at tilbyde. Deltagerne plejer at tage glade derfra, og det er rent faktisk omkring 1/3, som efterfølgende flytter hertil”, fortæller marketingkonsulent ved Mariagerfjord Erhvervsråd, Pia Bøgelund Ravnholt, som står for det praktiske i forbindelse med VIP-turen.




© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Konfirmationsfesten stikker af i pris - forældre tror ofte, at prisen kun bliver det halve - Aalborg

- Fredagens strømpris - Aalborg

- Oplev Jada på Grøn 2024 i Aalborg - Aalborg

- AaB mod FC Fredericia i aften - Aalborg

- Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris i Aalborg - Aalborg

- Familieforestillinger hitter hos Aalborgenserne - Aalborg

- Ny park skal danne ramme om mere fællesskab på Aalborg Universitet - Aalborg

- Aalborg Pirates: Direktør frataget beføjelser og hjemsendt - Aalborg

- TrygFonden støtter brobygningskoncept i Aalborg - Aalborg

- S!RENEN og varslingssirenerne testes onsdag 1. maj - Aalborg

- Bilist taget for at køre narkokørsel - igen - Aalborg

- Vigtigt at være opmærksom på: Nu kan flåtbid føre til gigt hos mennesker - Aalborg