Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Infoaften i Aalborg: Hør hvordan nye linser fornyede Kjelds og Kims livskvalitet

Aalborg
Onsdag 22. februar 2017 kl. 12:19

Infoaften i Aalborg: Hør hvordan nye linser fornyede Kjelds og Kims livskvalitet

.
Ved en gratis informationsaften i Aalborg den 8. marts deler kollegaerne Kjeld og Kim ud af deres erfaringer med linseudskiftningsoperationer. Med et trylleslag forsvandt et årelangt behov for briller og kontaktlinser.

Kjeld Nielsen og Kim Nørgaard Jensen er kollegaer, og efter en årrække med læsebriller og kontaktlinser fik de for nylig nok. De besluttede sig for at få udskiftet deres naturlige øjenlinser med såkaldte trifokale linser, der med det samme giver ungdomssynet tilbage.

Til infoaften på Phønix Hotel i Aalborg den 8. marts fra klokken 18.30 til 20.00 kan alle, der har lyst, høre nærmere om, hvordan en linseudskiftningsoperation kan afhjælpe de synsproblemer, som alle oplever med alderen. Her vil EuroEyes’ erfarne øjenkirurg Jannik Boberg-Ans forklare klinikkens metoder og procedurer, og Kjeld Nielsen og Kim Nørgaard Jensen vil dele ud af deres erfaringer med operationen.

– Jeg havde i mange år været bekymret for at blive opereret, men jeg gad hverken bøvle med briller eller linser mere, og endelig havde jeg besluttet mig for at gøre noget ved det. I de dage, hvor jeg bestemte mig for det, havde jeg brækket benet, og derfor kørte Kim mig på arbejde. Vi snakkede om det, og det endte med, at vi fik tid til en operation ved EuroEyes i Aalborg på samme dag, siger Kjeld Nielsen, der er lektor på Aalborg Universitet.

Rentabelt og uden risiko
Kjeld Nielsen og Kim Nørgaard Jensen er aktive mennesker, og før linseudskiftningen følte de sig særdeles begrænsede af deres dårlige syn. Tallene på Kims løbeur var slørede, og som guitarist i sit band døjede han med læsebrillerne, der konstant gled ned ad næsen. For Kjeld gav det skræntende syn også udfordringer til søs:

– Jeg var ikke i stand til at se detaljer på kort afstand, og det var virkelig en belastning. Jeg sejler rigtig meget og kunne hverken aflæse instrumenter eller navigationsudstyr på båden. Jeg havde forsøgt mig med kontaktlinser, men det var simpelthen for bøvlet for mig, så jeg undersøgte alternativerne. Jeg fandt ud af, at der ikke er nævneværdige risici forbundet med en linseudskiftning, og bivirkningerne er minimale. Og så regnede jeg jo lidt på det – otte års forbrug af kontaktlinser koster det samme som operationen, fortæller Kjeld Nielsen.

Tryg oplevelse gav ungdommeligt syn
Kontaktlinser fungerede fint for Kim Nørgaard Jensen i en årrække, men en dag gav de ham en rids på hornhinden. Øjenlægen anbefalede derfor, at han stoppede med at bruge dem og trods advarsler fra venner og bekendte, blev løsningen at udskifte de naturlige øjenlinser.

– Jeg var blevet sat godt ind i tingene ved forundersøgelsen og fik grundigt forklaret de få bivirkninger, der kan opstå. Og i løbet af selve operationen var det mest ubehagelige faktisk et skarpt lys. Nogle sagde til mig: ”Husk nu, du får jo ikke dit ungemandssyn igen.” Men jeg synes faktisk, jeg ser bedre end nogensinde, forklarer Kim Nørgaard Jensen, der er ph.d. på Aalborg Universitet.

EuroEyes består af 23 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne har behandlet over 300.000 patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller. www.euroeyes.dk


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Hundetyv omkring Netto i Lindholm - Aalborg

- Kom til aftenkaffe med Pia Olsen Dyhr og Inger Støjberg - Aalborg

- Store Bededag - dengang og nu - Aalborg

- Brugsen satser på Bededag trods tab af million-omsætning - Aalborg

- AaB skuffede på udebane mod FC Fredericia - Aalborg

- Konfirmationsfesten stikker af i pris - forældre tror ofte, at prisen kun bliver det halve - Aalborg

- Oplev Jada på Grøn 2024 i Aalborg - Aalborg

- AaB mod FC Fredericia i aften - Aalborg

- Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris i Aalborg - Aalborg

- Familieforestillinger hitter hos Aalborgenserne - Aalborg

- Ny park skal danne ramme om mere fællesskab på Aalborg Universitet - Aalborg

- Aalborg Pirates: Direktør frataget beføjelser og hjemsendt - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld