Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  

Skandinavisk fight ved DM-næstenpremiere

Rally Cross & Cross Kart
Onsdag 4. maj 2016 kl. 06:12

Skandinavisk fight ved DM-næstenpremiere
”VENT PÅ MIG” syntes venstre forhjul at råbe til Allan Jørgensen efter afrykningen af hjulboltene


.
Af Åge Keseler Kirketerp, Motorsport Nordjylland

Motorsport Nordjylland (MNJ) tag hul på 2016-sæsonen med DM-næstenpremieren i Rally Cross (RC) og Cross Kart (CK). Rally Cross Himmerland fik besøg fra topteams fra både: Norge, Sverige og Tyskland på motorsports-stadionet i Nysum.
- Vi havde nogle store udfordringer omkring det fugtige vejr i ugen op til DM-arrangementet, konstaterer banechef Kaj Storgaard. – Men heldigvis var der tørvejr under selve motorløbet, hvor vi havde ny deltagerrekord i Cross Kart. Samtidig indviede vi et elektronisk tyvstarts-anlæg, som med en føler i asfalten konstaterer, hvorvidt chaufføren har sluppet koblingen for tidligt.
Der var pænt med fighter-dramatik i Rally Cross-klasserne. I den tunede SUPER 2000 stillede Allan Jørgensen fra MNJ i Opel Corsa C til start med en dugfrisk premieresejr fra Løvel Banen: - Vi har fundet nogle bedre bremser til raceren. Jeg kom derfor også i front for den ene af semifinalerne, men så blev hjulboltene på venstre forhjul ”klippet” af den høje belastning. Jeg prøvede i første omgang på at komme over målstregen på 3 hjul, men der var desværre lidt over 3 omgange tilbage, og jeg måtte derfor opgive.
MNJ-farverne i SUPER 2000 blev derimod forsvaret af en flyvende Dennis Rømer i Fiat Tipo, som scorede en flot andenplads.
I SUPER 1600 tegnede meget til tre MNJ-teams øverst på sejrspodiet. Jacob Wunderov er regerende dansk mester i den utunede GRUPPE N, men har i 2016 valgt at få lidt flere hestekræfter under motorhjelmen i sin Honda Civic. Projektet er blevet en succes, idet han vandt i Rally Cross Himmerland foran klubkammeraten: Rasmus Vorre (Honda Civic).
Jan Petersen i Citroën C2 Super 1600 havde kørt sig frem til semifinalen efter en rodet kvalifikation, hvor MNJ’eren bl.a. glemte at køre jokersporet: - Jeg var i front for semifinalen, men så knækkede boltene til trækakslen helt inde ved differentialet. Intet er dog afgjort i DM-sammenhæng, hvor vi satser på mindst en gentagelse af sidste års sølvmedalje.
I SUPERNATIONAL (tunede racere over 2 liter) var der 4 svenske heftige svenskere på startlisten. Her holdt Erling V. Krog fra MNJ imidlertid hovedet koldt, og spurtede hjem på andenpladsen.
DM-serien i Cross Kart er blevet et kæmpehit for de norske kørere, som samtidig får vist de danske teams, hvordan der køres motorløb uden for de danske grænser.
Specielt 125 ccm.-klassen er vokset imponerende til 2016-sæsonen med 15 startende kørere. Den regerende danske mester Tobias Daarbak i CK 125 fik derfor kam til sit hår, men hjemkørte rutineret finalesejren. Tobias Andersen var tæt på sejrspodiet med en firer, og bedste nyoprykker blev Lucas B. Staun med en syver.
I CK 650 fik MNJ’erne: Søren Jelsbak og Dennis Munch taget revanche for sidste års nederlag til Mads Skov Pedersen i DM-serien. Efter en flot kørt finale scorede Søren Jelsbak sejren med Dennis Munch på toer.
I CK MINI var Kevin Daarbak tæt på sejren, men sluttede på en toer, og her blev Oliver Lucas Jensen nr. 4.
Hos CK 85 forsvarede Nicklas Lau de himmerlandske farver med en tredjeplads og med Kevin Schneider Nielsen på femmeren.
Efter et veloverstået ÅBENT HUS i Folke Race er MNJ-kørerne klar til at forsvare sidste års flotte frontresultater i DM-serien. Her bliver DM-afdelingen på hjemmebane (Nysum) kørt søndag d. 26 juni.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- AaB henter slovakisk angriber i Nürnberg - Sport

- Triathlonstævne er klar til motionister og danmarkseliten - Aalborg

- Forårsfacit fra SSB - Storvorde/Sejlflod

- Fodboldklubben SSB på millionjagt - Storvorde

- Et gyldent kvarter reddede Gudumholm i Vive - Gudumholm

- Døtre i alle aldre "tyvstarter" det 28. kræmmermarked - Storvorde

- Chance for revanche - Storvorde

- SSB FIK VENDT 0-2 – OG SLOG B52´s FØRERHOLD 4-3 - Storvorde

- Superligakamp afviklet i god ro og orden - Aalborg

- Kongerslev dumpede mod Gudumholm - Sport

- Sommersejr i Viborg - Sport

- Skandinavisk fight ved DM-næstenpremiere - Rally Cross & Cross Kart

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld