Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Sommersejr i Viborg

Sport
Mandag 9. maj 2016 kl. 06:37

Sommersejr i Viborg

.
Af Lasse Yde Hegnet

Det blev endnu en gang til 3 point for Lars Søndergaards tropper i Viborg.
Indrømmet også et sted AaB SKAL hente 3 point uanset hvor svært det end har været at spille der for AaB på det seneste. Spillet var ikke kønt. Men det var på det topholdsniveau hvor man vinder de hårde kampe forholdsvis sikkert og uden for meget slinger i valsen.
Efter en god og energisk start får Risgård sat bolden i kassen, og så ligner de bolchestribede ellers nogle der hellere ville ud og bade i det pt. lukkede friluftsbad. Det havde i så fald været en kold dukkert, og det kunne det også have blevet flere gange i løbet af kampen når Søren Frederiksen d. 2. og Jeppe Curth i et, skal vi kalde det "AaB-light" angreb, forsøgte at være nærgående.
Marginalerne var der for os i dag. Og Jönsson! Hold nu op! Har Søndergaard endelig fundet nøglerne til ham? Sjældent har han da været så energisk, levende og udfordrende - og god! Det var en fornøjelse og nu forstår man pludselig hvorfor Wolfsburg hentede ham i sin tid. Af andre gode i dag skal fremhæves Jakob Ahlmann der tydeligt er på vej tilbage i form, og det er ikke kun godt for AaB, men også for det danske landshold. Christian Bassogog fik en masse sang og glæde med på vejen fra de mange der var trillet de 60km til Viborg og det lignede at han prøvede at betale igen. Der var gang i ham og det var synd han ikke lykkedes med mere. Der mangler lidt før han kan være det helt store hit, men han har tegningen til det og det er godt. Lidt afrikansk rytme klæder AaB-offensiven!
Til sidst må Nicolaj Thomsen (og udlånte Helenius) få et tillykke med på vejen. Især Thomsen der igen får sat en bold i kassen. Vi må nyde ham så længe vi har ham, han ryger jo nok til sommer. Meget fortjent må man sige, men han bliver svær at erstatte. Og nu jeg alligevel kom til at åbne transfersnakken bare lidt, så lad mig endelig fortsætte. AaB har en historie for at fiske en Viborg-spiller i ny og næ (Søren Frederiksen d. 1., Steffen Højer osv.) og selvom vi har nogle lovende unge forsvarer i Casper P og Jakob Blåbjerg vil jeg meget gerne at AaB henter Søren Reese så snart muligheden opstår. Han kan blive en af de helt anonyme forsvarer der lige pludselig er uundværlig fordi han har en masse rutine og er bundsolid.
Reese bør i øvrigt spille i røde og hvide striber, han er fra Ingstrup og ER AaB-fan så vidt jeg ved. Han tog ikke fodbolden helt seriøst nok i de unge år og tog aldrig ind til AaB, til gengæld tog han til Jetsmark/Blokhus/Jammerbugt, og hvad de ellers har kaldt sig der omkring Pandrup og spillede hurtigt 2. division inden han ubemærket listede til Viborg, og lige så ubemærket blev fast mand i Superligaen. For mange år siden, dengang Mokaï lige var kommet frem, blev jeg introduceret til Reese til Nibe Festival af en kammerat og vi drak en del Mokaï tilfældige steder i Nibe de dage, og på trods af de personlige fejl han havde (han DRAK Mokaï - ja også en fejl af mig) så ser jeg ham som sagt gerne i AaB - før andre opdager hvad han faktisk kan.
Tak for at I læste med!

© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- AaB henter slovakisk angriber i Nürnberg - Sport

- Triathlonstævne er klar til motionister og danmarkseliten - Aalborg

- Forårsfacit fra SSB - Storvorde/Sejlflod

- Fodboldklubben SSB på millionjagt - Storvorde

- Et gyldent kvarter reddede Gudumholm i Vive - Gudumholm

- Døtre i alle aldre "tyvstarter" det 28. kræmmermarked - Storvorde

- Chance for revanche - Storvorde

- SSB FIK VENDT 0-2 – OG SLOG B52´s FØRERHOLD 4-3 - Storvorde

- Superligakamp afviklet i god ro og orden - Aalborg

- Kongerslev dumpede mod Gudumholm - Sport

- Sommersejr i Viborg - Sport

- Skandinavisk fight ved DM-næstenpremiere - Rally Cross & Cross Kart

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld